Dansk skiskoles God father - Rasmus Lundby, har testet den anmelder roste Salomon BBR. Se her hvad han har at sige om sin nye ven.
Rasmus Lundby:
Jeg har foreløbig haft nogle gode dage med min nye ven; BBR.
Min nye ven giver et meget underligt førstehåndsindtryk. Der er helt, helt anderledes end hvad man tidligere har prøvet. Dette alene gør det nok svært for mange almindelige turister at ville investere i BBR’en – og som man siger; ’You never get a second chance for a first impression’.
Imidlertid har jeg jo allerede inden testturene kastet min kærlighed på skien, så den har fået en uanet mængde af chancer.
Afslutningsvis vil jeg fastholde, at jeg skal have denne ski! Det er min nye ven.
Indledningsvis er oplevelsen, at vægtfordelingen er meget pudsig, da der er uproportionalt meget masse foran foden. Dette gør spidsen tung at styre.
Den carver fint (selvom den slet ikke kan sammenlignes med SL’ernes tilsvarende radius). Dette fungerer glimrende i mellemstore og store cruisende sving.
I kortsving er den desværre langsom fra kant til kant (givetvis grundet bredden, vægtfordelingen samt at bagendens manglende taljering ikke opbygger en ’trambolineffekt’).
Dens pintail og ’forskudte taljering’ gør at det er svært at lave jævnt doserede sving … men dette er nok blot en bekymring for en nørdet skiinstruktør.
Jeg har prøvet den på en hård piste, og der holder den fint kanttryk.
Tilsvarende er den ikke ustabil i høj hastighed, så længe den får lov til at være på kant.
Skien er absolut ikke kun for turister.
Jeg har ikke prøvet den i pukler eller powder, men det sidste burde være fortræffeligt – hvorimod puklerne nok næppe er dens favoritforhold.
Til gengæld er den virkelig god i førende sne, hvor den laver lækre sving.
Videos
You need Flash player 8+ and JavaScript enabled to view this video.